Blog

Aarøsund Havn uden vand 1956
22 jun
0

Juni 2019 – Det lille hus ved fyret

Et foto fra 1956. Dengang var der et lille hus ved Fyret, som blev brugt til…………..nåh, ja det lille hus. Der er senere bygget dieseltank, affaldsspande, bænke osv. op omkring fyrtårnet. Anlægget Olsens Minde (ekstra fortøjningsplads) er endnu ikke etableret, for slet ikke at tale om opfyldningen, som det ser ud nu. Fyrene i Aarøsund og på Aarø blev anlagt i 1905. Foto: Arne Rosendahl.

Læs mere
22 jun
0

Maj 2019 – Gang i sildefiskeriet

Der er gang i sildefiskeriet på havnen i Aarøsund. Silden sorteres.  Foto fra 60’erne. På billedet ses bl.a. Toni Petersen, Svend Petersen og Christian Nielsen.Træfiskekasserne kom vidt omkring. Der er trykt Hurup Thy på en af dem, og Røntved på en anden. Det var altid spændende, når bådene kom i havn, om fangsten har været god, og sådan er det stadigvæk, selvom det nutildags mest er en fritidsaktivtet.Foto: Albert og Otto Lund.

Læs mere
05 maj
0

April 2019 – En “Helene” anløber Aarøsund.

At en ”Helene” anløber Aarøsund er ikke blot noget, som hører nutiden til. Det skete også som her, for måske 80 år siden. Det var dog en anden ”Helene”.

Der har været flere udflugtsbåde hjemmehørende i Haderslev gennem tiderne, med samme navn. Her ses en af de gamle ”Helene`r” på vej ind i Aarøsund havn. Det ser ud som om, man har set stort på antal af personer ombord. Det var nok ikke gået med nutidens søfartsmyndigheder – og heldigvis for det. Ved fyret ligger den tids Aarø båd ”Margrethe”. Til højre et gensyn med Duc d’alberne, og mon ikke det er et hyttefad, eller en arbejdsflåde, som er fortøjet til en af dem?

Billedet har vi fået af Peder Møller, som har det fra sin bedstefar Iver Møller. Kig gerne jeres gemmer igennem. Har du noget med Aarøsund og Omegn, er vi meget interesseret i at få det eller scanne det. Hilsen Aarøsund Lokalhistoriske Arkivforening.

Læs mere
16 apr
0

Marts 2019 – Indvielse på Linderum

Linderum . 

Den nyere historie om ejerskab af Linderum kender vi, men som vi ser på billedet har der været et selskab på Linderum 24.2.1910.
Man kan kun gisne om hvad der foregår. Der hænger noget papir – tegning? En redningskrans med et emblem/mærke. Mon ikke hytten er nybygget, og der er tale om en indvielsesfest? Damerne og herrerne ser ud til at have tænkt på situationen og har måske deres fine tøj på, og samtidig ligger der noget værktøj.
Det var skik i tiden, når der skulle fotograferes, at man havde sit fags værktøj i hænderne.
Umiddelbart ser det ud til at være håndværkere, skipper og  ejerskabet, eller hvad tænker I?

Foto: Peder Møller

Læs mere
21 mar
0

Februar 2019 – nye spær til hus på Færgevej

Foto fra ca. 1951.
Overfor murer Hannibal Dalls bolig, havde han en oplagrings- og arbejdsplads, hvor man kunne forarbejde.
Hannibal Dall var Arkitekt/Murer på mange huse og tilbygninger, i Aarøsund og Omegn.
Her er han til venstre sammen med Snedker Hans Hansen, til højre og lærlingen Kaj i midten, ved at klargøre spær til huset Færgevej 33.
Senere blev der på arealet bygget en garage til datteren Meta Dalls folkevogn. Nu er grunden solgt og nyt hus er opført.

Foto: Ragnhild Christensen

Læs mere
08 feb
0

Januar 2019 – Havregrynsskibet VIKING i 1959

Ældre årgange i Aarøsund vil huske ”Foska-skibet” det lokale navn for jagten ”VIKING”, som tilhørte Havregrynsmøllen i Svendborg, og som hver eneste sommer i mange år aflagte besøg i Aarøsund.
Her er skibet foreviget i 1959, hvor Kaare Peter Dahl har stået ude på molen og fotograferet. Desuden kan vi se forenden af en coaster, som ligger i havnehullet. Det ses tydeligt, at det drejer sig om ”CODAN”, som tilhørte Skipper Claus Petersen.

Læs mere
13 jan
0

December 2018 – Hotellet før 1903

Nærværende maleri – størrelse ca. 40 X 50 cm hang i sin tid på verandaen på hotellet.

Motivet er malet før 1903, og vi ser hvordan bygningen på den daværende gæstgivergård vendte gavlen mod vandet.

Kunstneren er ukendt. Vi har tidligere efterlyst maleriet for om muligt at få et bedre foto. Det er ret sjovt at få et kig ind i fortiden, og man kunne ønske sig lidt tydeligere detaljer.

Skibsbroen er nok lidt fortegnet i forhold til virkeligheden, men læg mærke til, at ude i vandet, er der badehuse.

Et tidligere medlem af arkivforeningen hørte, hvor maleriet var endt, og fik lov til at fotografere det. Men vi ved ikke hos hvem.

Som vi husker billedet, var maleriet ikke så gult som på fotoet, men sartere i farven.  Måske er det muligt at finde frem til maleriet på denne måde.

Henvendelse Margit Christoffersen – mc@hcprojekt.dk – 51702023

Læs mere
13 jan
0

Nina Lupe

Nina Lupe

 

 

Læs mere
13 jan
0

Mira

Mira (Klaus Petersen)

Læs mere
Mathilde
13 jan
0

Mathilde

Mathilde

Læs mere