Alle år i 80’erne blev der spillet Aarøsund-revy på hotellet i forbindelse med havnefesten, – senere i teltet og til slut i Medborgerhuset.
Når aktørerne vendte tilbage fra ferie forventedes det, at alle kunne deres tekster, som de skrev i løbet af vinteren.
Revyerne blev så indøvet på fire dage med generalprøve sidste dag, og Willy Hussman var den kompetente instruktør. 4 gange spilledes revyen under havnefesten.
Lille Lars og Kim Jensen fra Dannevirkeskolen tilføjede et år kolorit til revyen. Sketchen går ud på at de lokale (Margit i husmoderudstyr) er ret uimponeret af sådan et par københavnersnuder, også selvom de af gammel vane fra det mørke Nørrebro, gik rundt med brosten i tasken .