December 2024 Krab laver vej. Først i 60érne

Et sjovt gensyn med engen og bagved Sundparken. Hans Krab er ved at lave vej til bunkeren, og det er før han bygger sit hus. Også en fortælling om hvordan ALLE sommerhusene så ud, da de blev bygget. Det ses også tydeligt, at Krabs hus kom til at ligge over ammunitionslageret fra 1. verdenskrig. Kender ikke årstal, men først i 60érene. Foto ved Conny Krab.

November 2024 – maleri af Carl Guldbrandt

Maleren Carl Guldbrandt har siddet ved sit sommerhus “Tuen” og foreviget Aarøsund Havn i en akvarel, hvor coasteren Ulla Dorte af Aarøsund ligger i havnehullet. Coasteren var ejet af Ole Petersen og opkaldt efter hustruen Ulla og yngste datter Dorte. Ikke så få aarøsundere har trådt deres “sejlersko” i de lokale coastere for så senere at begive sig ud på de syv have. Lene Guldbrandt, Carl Guldbrandts svigerdatter, har venligst lånt os kopi af akvarellen. Meget charmerende gengivelse.

Oktober 2024 Maleri fra 1972 af Sørensen fra Missionshotellet

I 2006 donerede Inger Petersen dette maleri, – malet af Sørensen fra Missionshotellet i Haderslev 1972. Sørensen har siddet ved sit sommerhus “Tuen” ved bådebyggeriet og malet. Havnehuset blev fjernet først i 80érne, Nu er Marinaen bygget, – så maleriet er på flere måder historisk.

September 2024 – Havnen 1984 – 2024

Kurt Mogensen følte sig inspireret af august 2024 fotoet fra 1984. Her fra Kurts drone og en tur i Photoshop.

Instagram Feed

Follow on Instagram
[instagram-feed showheader=false showbutton=false cols=6 num=6 showfollow=false ]